Viser opslag med etiketten kartoffel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kartoffel. Vis alle opslag

mandag den 11. august 2014

Et tegn fra kartoffelguderne?

Det er vist ikke en hemmelighed at jeg ikke har haft den helt store succes med mine hjemmedyrkede kartofler i år. De er generelt ikke blevet ret store og der er nok halvt så mange som jeg høstede sidste år. De smager dog super godt, men noget nedslående er det dog alligevel og tanken om jeg måske skulle prøve nogle andre afgrøder næste år, har da strejfet mig.

Men da jeg tømte den ene af murerbaljerne for de sidste kartofler i dag, så dukkede denne lille skønne fætter op...og det kan jeg jo ikke tage som andet end et tegn fra kartoffelguderne om at jeg bliver nødt til at give det endnu et forsøg næste år...jeg kan allerede føle kartoffel-kærligheden ;-)

kartoffel-kærlighed!

Okay, ikke verdens mest seriøse indlæg, men kunne bare ikke lade være.