søndag den 6. februar 2011

Terrassen

Det har været lidt af en opgave at blive enige om hvordan den nye terrasse skulle se ud. Problemet har været at huset har fuld kælder og derfor skal man enten gå ned af en trappe til en flisebelagt terrasse eller også skulle terrassen hæves. Samtidig skulle det være en terrasse som passede til et 1930'er hus, så den måtte heller ikke være for moderne. Vi har været igennem alle overvejelserne: skulle der køres jord på og på den måde hæve terassen, men hvad gjorde vi så med kældervinduerne? Vi endte med at beslutte at vi ville skabe en klassisk terrasse som ikke blev for bombastisk i forhold til huset. Da haven ligger lidt i en gryde omgivet af høje gamle træer, er terrassen det eneste sted i haven hvor der er sol sidst på eftermiddagen. Derfor har en ny terrasse været højt på ønskelisten længe.

Da vi overtog huset for snart 7 år siden var terrassen ægte trykimprægneret grøn og ikke særlig stor. Der var lige plads til et bord og 4 stole, men det var også det hele for ellers kunne terrassedøren ikke åbnes. Så stor selskabelighed på terrassen er det ikke blevet til.

Terrassen som den så ud da vi flyttede ind.

Der gik dog ikke mere end et par år, så blev vi enige om at vi ikke kunne holde ud at se på den trykimprægnerede farve mere. Terrassen fik en tur med lidt hvid maling og selve dækket fik en teak farve.


Terrassen efter en gang hvid maling.

Det pyntede, men her i sommers var den nu så rådden at vi begyndte at gå igennem brædderne. Så nu kunne vi ikke vente længere og vi gik igang med at slå nogle streger på papir og i sidste ende blev vi enige om en stor træterrasse. Det skulle være plads til at få venner til spisning og plads til at børnene kunne lege ved siden af når vi havde spist og nød en glas rødvin. Vi er selv ret begejstrede for resultatet. Den skal males hvid her til foråret og I skal selvfølgelig nok få lov at se billeder når den er helt færdigt. Men allerede nu har vi stor lyst til at tage den i brug bare der en en solstråle og plus grader.




Den nye terrasse.















Et af forårets første projekter bliver at finde de planter der skal plantes i kanten forneden og som skal dække lidt for de nu ret markante stolper. Gode ideer modtages gerne!


Hvis Du gerne vil se terrassen malet og bedet plantet til så klik på linket her.



12 kommentarer:

  1. Wow - en lækker terrasse OG blog!!! Vi står selv og skal have bygget én af slagsen til sommer - og MÅ bare spørge...- De "hvide" hegn-enheder I har mellem stolperne er de købt "færdige" eller hjemmegjort??

    www.frk-maj.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Selvfølgelig må du spørge Maj! jep du har fuldstændig ret. De hvide hegn-enheder er købt færdige hos www.jimahegn.dk. Det er et forhavehegn som hedder "Ligno", men det fungere ganske godt til dette formål og så er det jo noget billigere end at få en tømrer til at lave det. Mener det kostede ca. 250 kr. pr. stykke hegn. Vi har så bare savet dem til efterfølgende.

    Terrassen blev malet helt hvid sidste år og det er bare blevet så flot. Jeg glemte desværre at få taget nogle billeder. Så det bliver noget af det første jeg gør når haven begynder at vise sig fra sin pæne side igen.

    Held og lykke med terrasse projektet.

    SvarSlet
  3. Tusind tak for dit svar! Glæder mig til at se din "hvide" terrasse:) Jeg vil fluks se nærmere på hegnet:)

    SvarSlet
  4. Hej, det er en superflot terrasse. Kan du ikke oplyse lidt om hvilke terresseplanker I har brugt, hvor tykke er stolperne, og måske også noget om hvad den har kostet. Hvor stor er den? Hvad med trappen, er den færdigkøbt? På forhånd tak.
    Henrik

    SvarSlet
  5. Hej Henrik, terasseplankerne er af træsorten Bankirai. Vi ville helst have haft teaktræ....men hold da fast det er dyrt. Så det blev bankirai da det også får denne sølvgrå farve med tiden. Stolperne er 12,5 x 12,5cm trykinprægneret træ. stolpe-toppen er skåret i hånden - men et godt råd er at få en tømrer til at gøre det. Trappen er lavet af færdigkøbte vanger fra byggemarkedet hvorpå der er lagt de samme terassebrædder som på resten af terassen. Trappen bliver bredere jo længere ned man kommer. Kanten rundt under "hegnet" er også Bankirai. Hvis I selv skal igang så skal i ikke spare på skruerne (vi har sat 3 skrue i hver brædde for hver 40 cm)træet kan nemlig slå sig ellers.Det var et godt råd vi fik inden vi gik igang og som vi erglade for nu. Vi mener der var materialer for 15.000 - 17.000 kroner og så en masse hårdt arbejde. Vil tro den vil koste tæt på 50.000-60.000kr. hvis man skal have håndværkere til at lave det hele. Terassen måler 380 x 665cm , så lidt over 25m2 i alt. Så er der plads til både et stort spisebord og et par solsenge.

    Rigtig god fornøjelse hvis I selv skal igang. Og gi' endelig lyd hvis du har brug for flere oplysninger.

    Mange hilsner Mille

    SvarSlet
  6. Hej Mille,
    Mange tak for din udførlige beskrivelse. Vi går selv i gang om tre uger med at bygge en der komme til at ligne jeres meget. Så tak for inspirationen. Lige et par spørgsmål mere. Har I behandlet jeres terrasse planker med noget? eller laver I dem blive "grå" med tiden? Hvad med stolperne, laver I dem stå ubehandlet trykimprægneret? Hvor længe forbliver de grønne?
    Mange hilsner
    Henrik

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Hej Henrik,
    Dejligt at vi kan inspirere nogen! Angående terrasseplankerne så står de rå og har ikke fået nogen form for behandling. Vi oplevede dog at brædderne fik forskellig farve det første år. Nogle var mere rødlige end andre hvilket jeg personligt var lidt træt af. Grunden er åbenbart at nogle brædder kan indeholde mere naturlig olie end andre. Farven udlignes dog med tiden, kan vi se nu og efter ca. 1½ år ser det hele næsten ens ud og jeg vil tror vi i løbet af et halvårstid ikke vil kunne se forskellen mere.

    Stolperne endte vi med at male hvide. Jeg har tidligere lavet et indlæg omkring terrassebedet under terrasen og her kan I se den færdigmalet. Bare søg på "Terrassebed" så burde det dukke op. Hvis I lader stolperne stå i ubehandlet trygimprægneret, kan I godt regne med at de vil have det grønligeskær mindst et par år og derefter begynder de at blive de grønne af alger i stedet. Det kunne vi se på den originale terrasse vi havde de vi flyttede ind.

    Håber I får en fantastisk terrasse ud af det.

    Mange hilsner

    Mille

    SvarSlet
  9. Hej Mille :-) sikke en fantastisk terrasse! Vi skal lave en lignende til sommer, så jeg har lige et par spørgsmål... Har I stolper under terrassen også eller hvordan er konstruktionen? Har du eventuelt nogle billeder fra bygge-processen som du vil dele med mig? Jeg er selv studerende og ivrig gør-det-selv kvinde, så søger idéer og gode råd hvor jeg kan, og kaster mig derefter ud i det :-) Mvh Stine

    SvarSlet
  10. Hej Stine, Ja der er stolper under terrassen - de samme som i kanten. Vi har desværre ikke billeder fra byggeprocessen. Jeg prøver lige at tage lidt detalje billeder en af dagene, så du kan se lidt mere nøjagtigt hvordan den er bygget. Mange hilsner Mille

    SvarSlet
  11. Hej Mille. Ligno hegnet I har sat som rækværk på terrassen, er det også i træ eller er det PVC hegn. Kan nemlig kun finde PVC hos Jimahegn. Mvh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria, vores rækværk er træ, men jeg kan godt se at Jima hegn ikke fører det mere. Det må være gået af mode ;-) Vores håndværkere sagde at de sagtens kunne have lavet det, vi synes bare det var nemmere at købe de færdiglavet.

      Slet