søndag den 4. maj 2014

Topdressing eksperiment

Jeg har længe gerne villet prøve at lave min egen topdressing til bedene. Alt det hestemøg skal jo bruges til et eller andet. Så i dag har jeg prøvet at lave det første trillebør læs. Jeg havde egentlig troet at opskriften skulle lyde på 1/3 af hestemøg, sand og jord, men det kunne jeg hurtigt se ikke fungerede. Så det endte med at blive 2/5 møg og 2/5 jord (fra en plantesæk) og 1/5 sand. Det er nu spredt i bedene og i rosenkrukkerne. Så ser vi hvordan det virker i løbet af de næste par måneder. næste læs blive dog lavet med lidt grovere sand, for strandsandet viste sig at være for fint. Men alt i alt kostede det ikke meget. En plantesæk til ca. 15 kr., sand til 24 kroner og gratis hestemøg. Der var nok til to trillebør fulde.



Hestemøg, sand og plantesæk

Nu er det jo ikke kun for syns skyld at jeg forsøger mig med topdressing i bedene. Når man har haft sine bede i nogle år bliver overfladen nemt hård og ukrudtet begynder at etablere sig, også selv om man hakker og luger. Topdressing skulle have flere fordele. Kvælstoffet fra hestepærerne skulle kvæle det ukrudt som har etableret sig og ny ukrudt skulle have svært ved at etablere sig. Samtidig gøder det stauderne og forbedre jorden. MEN det kan også svide de eksisterende planter og det er nok det jeg er mest spændt på. Måske skal jeg have justeret hestemøg mængden, men nu må vi se.

Det hele blandes og hestemøg findeles/hakkes

 
Spredt ud mellem stauderne i bedet
 
Og som top-op i krukkerne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar