Sådan en taghave må nemlig ikke være særlig tung da tag konstuktionen jo skal kunne bære det og derfor er den kontrueret næsten uden jord. Først er der lagt et lag af noget som ligner plastik æggebakker som leder regnvandet væk fra taget og ud i afløbene. Oven på det er der lagt et tyndt lag jord/grus og derefter er der strøet små sedum planter ud over arealet.
Sedumplanter er meget tørketålende og da alt vand ledes væk fra taget, så var tanken at ukrudtet ville dø af mangel på vand mens Sedum planterne ville trives. Men nu er det jo ret fugtigt i Danmark, så ukrudtet har nu alligevel haft optimale vækstbetingelser. Denne sommer ser det dog anderledes ud, for det varme vejr og mangel på regn har langt om længe fået bugt med det meste ukrudt og nu kan man se hvad tanken med haven var. Lige nu gløder den i de skønneste varme brændte farver.
For et par måneder siden kom en af mine dejlige medarbejdere og spurgte om vi ikke skulle have bistader på taget, da de jo ville trives fantastisk med sedumplanterne. Og jeg er jo ikke svær at overtale til sådan noget, så han fik lov til at se om han kunne finde en biavler som ville være interesseret i at have et par bistader oppe på vores tag.
Bierne på vej hjem til bistadet |
Nu kunne man jo tro at bierne ville være til gene for folkene som færdes og opholder sig på taget, men selvom vi næsten hver dag indtager vores frokost i taghaven, så er vi overhovedet ikke generet af dem. De er på ingen måde aggresive, de summer blot rundt blandt alle sedum blomsterne.
Fantastisk taghave og sikke skønne farver. Så dejligt at taget bliver udnyttet og brugt miljørigtigt og nogen der tager sig tid til bier også. Det må være en fornøjelse at indtage sin frokost der.
SvarSletDet kan du tro det er Rose, vi er lidt priviligerede at vi kan sidde derude og nyde det gode vejr og så er der faktisk også en skøn udsigt over Limfjorden. Det hedder vist et ubetaleligt medarbejder gode!
SvarSlet