mandag den 4. april 2011

Skaber instinkt

Jeg elsker den weekend hvor jeg får sået de første frø. Traditionen tro finder jeg en dag hvor de lover solskin og så tager jeg ellers drivhuset i brug for første gang. Drivhuset blive til mit lille plante sted hvor jeg står med solen i nakken og bliver godt gennembagt mens jeg står med fingrene i mulden.

Jeg har i mange år sværget til tørvepotter som kan plantes direkte ud i krukker eller havens bede når planterne er klar. Men sidste år blev jeg så irriteret over at de hele tiden væltede, så i år har jeg købt 3 minidrivhuse. Allerede nu er jeg træt af at jeg ikke købte 3 mere. For ruineret blev jeg ikke af 59,95 pr stk i Bo Grønt. For første gang prøver jeg også Vermiculite. Jeg skal nok berette hvordan det går.



Nu er der så sået bøf tomater, San Marenzo tomater, chilier, tallerkensmækkere, juleroser og gråblad. Det hele står nu til forspiring i vindueskarmen i stuen. Jeg ville sådan ønske at jeg havde flere vindueskarme for hvert år er der så mange sårter jeg ikke får plantet pga. pladsmangel. Pladsmangel er måske ikke det jeg har lige nu, men så snart disse 30 små planter skal plantes i større potter, så ved jeg at det bliver et problem.




Så nu er det bare at vente på at de første spirer dukker op. Jeg glæder mig sådan til at følge udviklingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar