torsdag den 21. juli 2011

Haven i Hune - et fortryllende sted

For et år siden lovede jeg mig selv at jeg i løbet af sommeren skulle en tur forbi Haven i Hune. Men sommeren blev travl og jeg kom aldrig afsted. I år skulle det derfor lykkes at komme afsted, og idag vendte jeg bilen mod det nordlige sommer Danmark og kørte turen til Hune.

For 50 kr. i entre får man et par timers følelse af lykke, for det er simpelthen et fortryllende sted. Man kan ikke forestille sig hvad haven gemmer når man parkere på den intetsigende parkeringsplads 150 meter fra haven. Men så snart man træder ind i haven og går hen til havehuset hvor billetterne sælges, så er man klar over man er kommet til et fantastisk sted.

Jeg gik og tog lidt billeder med min mobiltelefon på turen rundt i haven. De er ikke alle blevet lige skarpe, men håber de giver et indtryk af den 7000 m2 store fortryllende have.












Er man i Nordjylland kan jeg kun anbefale at man tager et smut forbi Anne Justs have. Haven er måske lidt rodet og ustruktureret at se på, men det er en del af charmen at haven ikke er overfriseret. Samtidig lærte jeg meget om hvordan man kan skabe rum i haven, bruge bunddække på nye måder og sætte planter sammen som jeg personlig aldrig ville have tænkt på. Anne Just har bestemt haft mod og masser af ideer. Det er imponerende flot.


2 kommentarer:

  1. I år i august var vi tre haveglade, der havde lejet hendes gamle atelier til en overnatning. Det var simpelthen skønt, at være i haven uden andre publikummer.

    Det gør jeg gerne igen.

    SvarSlet
  2. Jeg bliver helt misundelig. Var slet ikke klar over at det kunne lade sig gøre. Kan kun forestille mig at haven må være endnu mere fantastisk når man har den helt for sig selv.

    SvarSlet