lørdag den 30. juli 2011

En spirende fascination for Valmuer

Jeg har fået uindbudte gæster i haven i år! Men efter at have lært dem at kende er de mere end velkomne. Det er 2 forskellige valmuer som har sået sig selv i haven. Den ene er en lilla fyldt opiums valmue - Papaver Somniferum, som har slået sig ned i min urtehave. De skal helt klart have deres egen plads næste år i haven - de fylder lidt for meget i urtehaven. Så når frøene er modne skal de høstet og gemmes til næste år.
Papaver Somniferum
De har blomstret så smukt her i juni og juli med deres knytnæve store blomster og lidt sølvfarvede blade og stængler.

Papaver Somniferum
 En anden ubuden gæst er også en valmue, men én som jeg ikke kan finde et artsnavn på. Den er ca. 60 cm høj, har helt bleg lyserøde blade med rosa prikker i midten. Den er meget yndig og delikat. Hver blomst lever kun et døgn eller to før bladene falder af. Hvis nogen kender navnet vil jeg da gerne vi det.
Ukendt valmue

Ukendt valmue

mandag den 25. juli 2011

Vindruer

I år har jeg haft stor succes med vindruerne i vores drivhus. Ja, i alle fald ser det sådan ud indtil nu. De kan endnu ikke spises, men de er blevet store og flotte allerede. De sidste mange år er det blevet til nogle små og meget sure vindruer. Jeg har flere gange overvejet at graven vinstokken op, men den er nu ret dekorativ og giver også lidt skygge i det ellers så varme drivhus. Vinstokken gror langs den ene side af drivhuset. Jeg kender ikke sorten, men det er blå druer.


I efteråret, da de sidste gode vindruer var plukket og bladene begyndte at visne, klippede jeg vinstokken fri for alle blade, stængler og rådne klaser. Det eneste som jeg lod tilbage var det sidste skud  i enden af stokken (for at få stokken til at gro videre hen af siden på drivhuset)  Tilbage stod bare den rå og bare vinstok. Sådan stod den hele vinteren og da de første skud viste sig i foråret blev stokken gået efter for Skjoldlus (små sorte/brune lus med hård skal, som sidder under barken på vinstokken) I bund og grund hiver jeg alt den løse bark af og gnider stammen med hænderne, så falder lusene nemlig af. Det virker måske lidt drastisk første gang man hiver næsten al barken af stammen, men vinen kan godt tåle det.


Hereftter handler det mest om at komme tit i drivhuset, for nu skyder vinen voldsomt. Først er jeg afventende og ser hvilke skud som sætter klaser og hvilke som ikke gør, men klaserne skal ikke være ret store før end man kniber/klipper toppen af skuddet af. Jeg lader 1 blad sidde over klasen og fjerner alt andet. Tidligere har jeg ladet alle klaser sidde, men det kan jeg nu se har været en fejl. Fjern også alle de klaser som ikke umiddeltbart er pæne og regulære. Jo færre klaser, jo større vindruer er vist min devise fra nu af.  Alle skud uden klaser fjernes helt inde ved stokken. Ofte går jeg også ranken efter og fjerner store blade som skygger for klaserne. Det gør egentlig ikke noget at vinstokken ser lidt ser lidt "pillet og sølle" ud. Jo mindre energi bruger den nemlig på at sætte blade og jo mere energi på at lade vindruerne vokse.  Husk at knibe/klippe skudene hele sommeren igennem for vinen bliver ved med at skyde.

Nu må jeg bare afvente og se om vindruerne bliver søde i år. Med al den regnvej vi har haft, kan jeg godt blive bekymret for om de har fået sol nok. Vi må se!

fredag den 22. juli 2011

Det hvide bed - stensætningen

Mit overordnede mål for i år er at få lavet "det hvide bed" i haven. Det hvide bed skal ligge i et hjørne af haven som er i delvis skygge. Det er et hjørne som har været tilgroet og hvor jeg engang plantede 2 sommerfuglebuske som er endt med at overtage 2/3 af beddet sammen med en masse skvalderkål.

Beddet er lidt hævet af en stensætning, men stensætning er så gammel at den er skredet og jorden fosser ud mellem stenene. Så første skridt på vejen til min drøm om et hvidt bed er altså at få genoprettet stensætningen. Jeg ved godt jeg ikke er den store murer, men hvor svært kan sådan noget være? SVÆRT!-meget svært kan jeg nu konkludere.

Det er det største puslespil jeg nogensinde har prøvet og når hver brik vejer 10-20kg, ja så får man både hold i ryggen og bandet en del. Jeg er nu 2/3 af vejen igennem og har fået muret en del op, men der er stadig et stykke vej endnu. Er jeg helt stolt...nej! Men her kan i se fremgangen. Jeg skal nok dokumentere det endelig resultat når jeg kommer så langt. Jeg regner med at plante beddet til her i slutningen af august eller starten af december, alt efter hvordan vejret arter sig.



Den del jeg ikke er kommet til endnu


Murerarbejdet indtil videre

Til opmuring af stenene har jeg brugt 2/3 sand/grus (støbemix) samt 1/3 beton som er blevet blandet sammen i en spand og derefter tilsat vand indtil konsistensen var til at arbejde med. Det skal hellere være for tykt end for tyndt. En times tid efter at stenene var blevet muret op tog jeg en blød børste (sådan en til at vaske biler med), dyppede den i vand og strøg alle stenene og samlinger med vand, således at de blev lidt mere afrundede og jeg fjernede de beton klatter som lå hist og her på stenene. Når jeg engang er helt færdig med stensætningen så skal den afsyres så de sidste grå beton striber på stenene forsvinder.

torsdag den 21. juli 2011

Haven i Hune - et fortryllende sted

For et år siden lovede jeg mig selv at jeg i løbet af sommeren skulle en tur forbi Haven i Hune. Men sommeren blev travl og jeg kom aldrig afsted. I år skulle det derfor lykkes at komme afsted, og idag vendte jeg bilen mod det nordlige sommer Danmark og kørte turen til Hune.

For 50 kr. i entre får man et par timers følelse af lykke, for det er simpelthen et fortryllende sted. Man kan ikke forestille sig hvad haven gemmer når man parkere på den intetsigende parkeringsplads 150 meter fra haven. Men så snart man træder ind i haven og går hen til havehuset hvor billetterne sælges, så er man klar over man er kommet til et fantastisk sted.

Jeg gik og tog lidt billeder med min mobiltelefon på turen rundt i haven. De er ikke alle blevet lige skarpe, men håber de giver et indtryk af den 7000 m2 store fortryllende have.












Er man i Nordjylland kan jeg kun anbefale at man tager et smut forbi Anne Justs have. Haven er måske lidt rodet og ustruktureret at se på, men det er en del af charmen at haven ikke er overfriseret. Samtidig lærte jeg meget om hvordan man kan skabe rum i haven, bruge bunddække på nye måder og sætte planter sammen som jeg personlig aldrig ville have tænkt på. Anne Just har bestemt haft mod og masser af ideer. Det er imponerende flot.