Syrenerne blomstre smukt lige nu og duften er så påtrængende at den får næseborene til at krildre lidt. Jeg elsker syrener og ville så gerne kunne tage dem ind i en vase i stuen.
Jeg har flere gange forsøgt at lave buketter af syrener, men altid med elendigt resultat. I løbet af få dage hænger de med hovedet begynder at tabe blomsterne. Jeg har nu støvsuget nettet for indlæg om hvordan man får dem til at holde længere i en vase.
Her er listen over fornuftige og også ualmindeligt mærkelige huskeråd som jeg har fundet på nettet.
1. Stilken skal hamres til trævler og herefter sættes i varmt vand
2. Samme som ovenstående, men syrenerne skal sættes i kogende vand
3. Tilføj en skefuld kaffegrums til vandet
4. Tilføj en skefuld Energi pulver til vandet (min egen teori)
5. Tilføj en skefuld sukker og klorin til vandet
6. Tilføj 1 skefuld opvaskemiddel til vandet
7. Langt skråt snit skæres i stilken
Jeg er ret praktisk men også analytisk anlagt og nogle gange skal ting altså undersøges.
Så her kommer testen: "hvilket huskeråd fungere bedst".
 |
De 7 teorier er sat op |
2 dage senere blev der gjort status igen.
 |
Resultatet efter 2 dage |
Ja, det er svært at se på billederne, men her kommer huskerådene med kommentarer omkring hvordan de virkede. Dårligst er øverst.
7.
Sukker og klorin:....nej, nej, nej. Allerede efter knap et døgn var blomsten helt slatten.
6.
Kogende vand og hamret stængel: holdt lidt over et døgn
5.
Varmt vand og hamret stængel. En tand bedre end med kogende vand, men ikke meget...hvorfor mener så mange at det er løsningen?
4.
Opvaskemiddel: Holdt ca. 1½ døgn, men ikke imponerende
3.
Kaffegrums: så lovende ud, men pludselig gik det stærk og efter lidt over 1½ døgn begyndte den også at se sølle ud. Derudover ser vandet mildest talt ikke lækkert ud.
2.
Langt skråt snit: Holdt næsten to døgn, men begyndte til sidst at hænge en anelse med hovedet.
Og vinderen blev.......
1.
Energi pulver: Efter 2 døgn holdt den stadig hovedet rimelig højt og den var ikke begyndt at drysse.
 |
Vinderen - Engergi pulver |
Energi pulver testen var egentlig tænkt som et vildskud, men da jeg er ivrig løber havde jeg en dåse stående i skabet. Tanken var egentlig så simpel at det gør mig "langtidsholdbar og øger væskeoptagelsen" ja så kunne det måske også virker på blomster. Der blev tilsat en stor teskefuld til vasen.
 |
Energi pulver |
Ok, jeg ved godt at det ikke er alle der lige har en gang energi pulver i skabet, men jeg vil tro at en skefuld sukker må have noget nær samme effekt. Måske en teori der også skal testes af på et tidspunkt!
En dag når jeg kommer forbi min lokale blomsterhandler, vil jeg prøve og fritte hende for et par fif til hvordan de får syrenerne til at hold længe.
Hvis I har hørt andre huskeråd, så må i meget gerne lægge en kommentar, så tester jeg dem på et senere tidspunkt.