søndag den 20. maj 2012

Dejlig dag i Botaniskhave i Århus

Der er ikke noget som kan trække mere i mig end et godt plantemarked! Jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg ikke nåede plantemarkedet i Botaniskhave denne gang, men solen stod høj på himlen og sønnen meddelte at han gerne ville med. Så vi hoppede i bilen i en fart og drog mod Århus. Fik denne gang ikke brugt særlig mange penge ( en 6 årig søn er ikke særlig tålmodig), men det blev da til 4 løvefod og 4 løvehale, som supplement til det hvide bed. Sønnen fik også lov til at vælge et par blomster (citat: de skal have noget farve!) og det blev til en skrig pink millionbells og en gul blomst som jeg ikke lige kender arten på. Han var pave stolt og har lovet at vande dem hver dag.  Måske bliver han en gang haveentusiast lige som sin mor. Nedenfor er et par stemningsbilleder. Jeg vender bestemt tilbage til næste plantemarked når det løber af stablen igen  til efteråret.


Blå himmel og varmt vejre trækker mange folk til


Et stort udvalg, både for samlere og almene havefolk


Det er svært ikke at blive fristet

Simon viser stolt tigerdyret sine to blomster

1 kommentar:

  1. Jeg kom bare lige forbi.
    Gode billeder. Jeg kan nu aller bedst li` dit sidste billede. Sød dreng.
    Hvor ser det spændende ud.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet