Vores gamle æbletræ har sikkert stået i haven siden huset blev bygget i 1930, så det har mange år på bagen. Jeg har søgt lidt på nettet for at finde ud af sorten og har konkluderet at det må være af sorten Bodil Neergaard også kaldet gule flaskeæbler. Hvis der er nogen der har et andet bud, vil jeg gerne høre det. Træet sætter hvert år masser af æbler, desværre bliver de ikke så store og der går ganske længe før end de bliver modne. Tilgengæld er fuglene rigtig glade for at pise af dem i løbet af vinteren. Jeg ved godt træet burde fældes og jeg burde plante et nyt, men jeg synes formen er rigtig smuk og derfor bevarer jeg det. Hvis jeg får tid skal der laves en "around the tree" bænk der går hele vejen rundt om træet, så jeg kan sidde i skygge under trækronen med en kop te en varm sommer dag. Men lad os nu se om jeg nogensinde når det. Jeg sætter et billede ind af træet når det blomstre i maj, så er det så smukt.
Det gamle æbletræ med alle de knap så kønne vanris |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar