En af mine helt store glæder her i det tidlige forår er vores lille "eng" af vintergækker og dorthealiljer. De lyser fantastisk op og minder om at foråret er på vej. Her i slutningen af marts står de i fuldt flor og dækker et større område langs bækken. De er selvsåede, ment på den måde at de blot stille og roligt har bredt sig ved at sætte sideløg. De står på et meget skyggefuldt sted, under et hasselkrat på den nordvendte side af huset. Det er et sted hvor jeg ellers ikke har kunnet få noget til at trives.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar