Forårs bebudere



Kønne mørkelilla hornvioler


Selvom der er hundekoldt udenfor, så er der alligevel lidt forår i luften. I foråret 2010 købte jeg 6 små mørkelilla hornvioler og plantede dem en en krukke ved  min hoveddør. Ved at knibe de visne hoveder af løbende blev blomstringen ved rigtig længe. I slutningen af sæsonen stod planterne tilbage med deres 3 takkede stjerneformede frøstande. De blev samlet ind i et kaffefilter og de bitte små sorte frø blev i september sået i potter i drivhuset. I løbet af kort tid spirede de. 3 uger sener blev de plantet om i lidt større potter og fik så egentlig fred i drivhuset. Lidt vand er det blevet til i ny og næ, men de har været overraskende resistense over for manglende vanding. Siden starten af december har de stået i blomst og pyntet i det ellers så kolde og triste drivhus. Frosten ser ikke ud til at bide på dem, de står ranke selv i minus 10 grader.



Et lille udpluk af de nye hornvioler

 Set i bakspejlet skulle jeg nok have startet med spiringen i slutningen af august, da jeg så ville have nået at potte dem om en gang mere. De har ikke helt fået den størrelse de skulle have, men jeg satser på at lidt varme i luften i løbet af de næste par måneder gør at der kommer lidt gang planterne igen.

De 6 små hornvioler er nu blevet til 40 nye hornvioler. Det kan vist kaldes produktivitet! Interessant nok har alle de nye frøformerede planter fået nøjagtig samme farve som moderplanterne. En ting man vist ikke skal tage for givet når man frøformere hornvioler. Jeg har klart fået mod på at så hornvioler igen, de giver en god grund til at kigge i drivhuset selv om det er mørk og kold vinter.